Medicinalvirksomheden Missionpharma, hvor Kim Ginnerup er CEO, har mere end 40 års erfaring med distribution af generisk medicin og medicinsk udstyr til udviklingslande verden over. Missionpharmas hovedkontor, hvor også Kim Ginnerup har sin daglige gang, ligger i Lynge i Nordsjælland, men virksomhed har derudover kontorer i Indien, Kina og Afrika, hvor de beskæftiger mere end 120 mennesker.

For Kim Ginnerup er Missionpharmas vigtigste mål at sikre en høj, ensartet produktkvalitet og fleksible og innovative løsninger til priser, hvor ulande kan være med. Missionpharmas speciale er generiske lægemidler, medicinsk udstyr, hospitalsudstyr og medicinsk nødhjælpsudstyr, hvilket virksomheden distribuerer til mere end 70 lande verden over.

Siden Kim Ginnerups tiltræden som direktør tilbage i 1989 har Missionpharma formået at vækste fra blot 6 medarbejdere og en omsætning på 15 millioner til i dag at beskæftige omkring 250 ansatte og omsætte for ca. 700 millioner.

Missionpharma_

Det er ikke alene Kim Ginnerup, der kan tage æren for denne konstante vækst, men også hans solide hold af medarbejdere globalt. Især Kim Ginnerups kollega Erik Stavnstrup, der er CCO hos Missionpharma, har været med til at tage virksomheden til det sted, den er i dag.

Herunder kan du læse en gennemgang af Missionpharmas historie.

MISSIONPHARMAS HISTORIE

1975 – 1999  >  Missionpharma blev grundlagt tilbage i 1975 af Kim Ginnerups far Poul Ginnerup, der tidligere havde arbejdet som eksportchef for en dansk medicinalvirksomhed. Da Poul Ginnerup i 1989 døde, overtog hans søn Kim Ginnerup ansvaret for at lede virksomheden.

Fra 1989 sørgede Kim Ginnerup sammen med Erik Stavnstrup for en stødt vækst for Missionpharma, hvilket blandt andet resulterede i, at virksomheden i 1995 flyttede til nye, større faciliteter i Lynge. Året efter, i 1996, blev datterselskabet PharmaDanica grundlagt.

2000 – 2010  >  I 2000 fejrede Kim Ginnerup og resten af Missionpharma virksomhedens 25 års jubilæum, og samme år blev faciliteterne på hovedkontoret i Lynge udvidet yderligere på grund af det stigende antal medarbejdere. Året efter, i 2001, påbegyndte datterselskabet Missionpharma Logistics i Indien aktiviteter, der blandt andet omfattede udvidelse af de logistiske faciliteter, hvilket var et resultat af en stigende efterspørgsel på konkurrencedygtige og fleksible løsninger.
I 2002 var Kim Ginnerup med til grundlæggelsen af Missionpharmas regionale kontor i Bamako, Mali i Vestafrika. Målet med etableringen af dette kontor var at øge niveauet af tjenester i området. Året efter blev Missionpharma tildelt titlen som værende primær eksportør i Kandla Special Economic Zone, hvilket var med til at vækste Missionpharma yderligere.

I 2005 kunne Kim Ginnerup fejre Missionpharmas 30 års jubilæum. 3o år med en konstant førende position som en af verdens førende leverandør af generiske lægemidler og medicinsk udstyr til FN-organer, ministerier for Sundhed og ngo’er.

I 2007 vækstede Missionpharma yderligere ved etableringen af et indkøbskontor i Shanghai i Kina.

2010 – nu  >  I 2011 var Kim Ginnerup med til at udpege en ny, stærk ledelse for Missionpharma, der skulle sikre virksomheden fremtidig vækst. Her overtog den tidligere COO Mikkel Wakefield blandt andet posten som administrerende direktør, og Kim Ginnerup fortsatte som administrerende bestyrelsesformand.
Gennem hele 2012 oplevede Kim Ginnerup og Missionpharma en solid vækst, hvorfor der både blev etableret regionale kontorer i Santiago i Chile samt i Nairobi i Kenya. Samme år solgte Missionpharma 75 % af sine aktier til den franske medicinalvirksomhed Eurapharma, hvilket var med til at styrke Missionpharma strategiske position og operationer i Afrika.

I 2013 blev der igen udpeget en ny ledelse hos Missionpharma, hvilket resulterede i at Kim Ginnerup genoptog posten som CEO. Derudover fortsatte Poul Lindof som CFO, og Erik Stavnstrup som CCO.